Mirco Reimer foredrag
Mirco Reimer-Elsters foredrag er altid nærværende, levende og underholdende, når han tager jer med ind i hjertet af Tyskland eller over Atlanten til USA. Mirco er både meget personlig i sin fortællestil, og samtidig er hans foredrag om den politiske situation i to af verdens største nationer højaktuelle, professionelle og relevante.
Mirco Reimer Foredrag
Tyskland i krise: fra stabilisator til usikkerhedsfaktor?
Forbundsrepublikken Tyskland har længe været synonym medstabilitet og pålidelighed. Kansleren bar buksedragt, og selvom forandringens vinde blæste ganske langsomt, var der stadig styr på tingene i Tyskland.
Sådan har det ikke de senere år, hvor Tyskland har været præget af lav økonomisk vækst, manglende reformvilje og et udenrigs- og sikkerhedspolitisk paradigmeskifte som følge af Ruslands invasion af Ukraine.
Ikke overraskende er den tyske trepartregering brudt sammen før tid på grund af de mange kriser, hvilket betyder, at tyskerne skal til valg i en tid præget af usikkerhed, pessimisme og en fragmentering af det politiske system med en styrket AfD, samtidig med at Donald Trump vender tilbage til Det Hvide Hus.
Hvor er Tyskland på vej hen, og hvad betyder det for resten af Europa? Det undersøger Mirco Reimer-Elster nærmere i dette foredrag om vores sydlige nabo.
Mirco Reimer Foredrag
Trump 2.0: Tilbage til fremtiden?
I Januar 2021 blev Donald Trump erklæret færdig med sin karriere i amerikansk politik efter stormen på Kongressen. Efter midtvejsvalget i 2022 blev Trump omtalt som fortidens mand, og i maj 2024 blev Trump dømt i en straffesag.
Men i november 2024 gjorde Trump et comeback stærkere end nogensinde og sikrede sig en overbevisende sejr over Kamala Harris i præsidentvalget.
Hvorfor valgt amerikanerne en kriminel frem for en kvinde, og hvordan vil Trump anden embedsperiode skille sig ud fra den første?
I dette foredrag undersøger Micro Reimer-Elster konsekvenserne af Donald Trumps tilbagevenden til Det Hvide Hus, som også vil have en stor indflydelse på os i Danmark og Europa.
Mirco Reimer Foredrag
Sokker i sandaler, Autobahn og telefax – tanker fra en udlandstysker
Sociologen Seymour Martin Lipset sagde engang, at ”dem, der kun kender ét land, kender intet land”.
Mirco Reimer-Elster er født og opvokset i Tyskland og har boet syd for grænsen det meste af sit liv. Han er en del af det danske mindretal i Sydslesvig og er udelukkende gået i danske institutioner, selvom hans forældre ikke taler dansk. I 2009 forlod Mirco Tyskland for at læse i Danmark. I dag er han dansk gift og taler bedre dansk end tysk. Sidstnævnte er noget af en udfordring, når man prøver at opdrage sine børn tosproget og bor i København.
Samtidig har livet som udlandstysker givet Mirco et andet syn på sit hjemland. Ikke mindst efter han rejste rundt i Tyskland sammen med Ulla Terkelsen under den seneste valgkamp. For Tyskland er så meget mere end Autobahn, sokker i sandaler og telefax, og Mirco er kommet til at savne det land, han havde så travlt med at komme væk fra som ung.
Et personligt foredrag om livet som udlandstysker. Om at være bortrejst i et årti og vende tilbage til sine tyske rødder for en stund, bindestregs-identiteter, skam-spørgsmål, livet som Tysklandsanalytiker og tyske særheder, som Mirco Reimer-Elster har svært ved at lægge bag sig.
Mirco Reimer Foredrag
Amerikas Splittede Stater
Det kan efterhånden lyde som en slidt kliche, at USA er et dybt polariseret land. Men hvad skyldes splittelsen? Hvad betyder den for den politiske proces? Hvordan manifesterer splittelsen sig i amerikanernes dagligdag? Og kunne man forestille sig en lignende splittelse i Danmark?
Foredraget tager både udgangspunkt i Mircos arbejde som analytiker, men også egne erfaringer efter at have boet i USA af flere omgange, blandt andet mens Donald Trump var præsident.
Der fokuseres på aktuelle debatter i det amerikanske samfund, kulturkampen og identitetspolitikken, de demografiske forandringer i USA samt jordnære eksempler som et skænderi på en bar i Syrien, at arbejde på et amerikansk eliteuniversitet, samt hvordan polariseringen har fået indflydelse på amerikanernes datingliv.
Mirco Reimer Foredrag
Komiske Ali for åben skærm: Om kunsten at tage fejl, komme videre og leve med det
”Donald Trump er færdig. Valget er afgjort” – Oktober 2016.
”Det kommer aldrig til at ske – hvis Olaf Scholz bliver kansler i Tyskland, går jeg fra Hamborg til München” – juni 2021.
Man plejer at sige, af skade bliver man klog. Det har dog vist ikke været tilfældet for Mirco Reimer-Elster. I oktober 2016 afskrev han kategorisk Donald Trumps muligheder for at blive USA’s præsident. En måned senere udråbte Mirco sig selv som idiot på landsdækkende tv, efter Trump havde vundet valget.
Fem år senere afskrev TV 2’s USA- og Tysklandsanalytiker så skråsikkert muligheden for, at Olaf Scholz skulle blive Tysklands næste kansler. Skulle det umulige ske, ville Mirco gå fra Hamborg til München. Nu er han så småt gået i gang med at planlægge den 700 kilometer lange gåtur og forsøger at forklare sin kone, hvorfor hun må passe børnene alene i nogle måneder.
I dette foredrag, som er spækket med videoer og anekdoter, fortæller Mirco Reimer-Elster om livet som Komiske Ali for åben skærm og om at være i minus på konekontoen. Et uhøjtideligt og selvironisk indblik i livet som analytiker og spåkone, et væddemål med Stig Tøfting, kunsten at tage fejl – og komme videre og leve med det, som Mette Frederiksen nok ville formulere det
Mirco Reimer Konferencier, Moderator og Ordstyrer
Ordstyrer og konferencier
Mirco Reimer-Elster fungerer også gerne som ordstyrer, moderator eller konferencier ved store eller mindre møder, konferencer eller andre arrangementer.
Mirco er en nærværende ordstyrer, moderator og konferencier, der møder publikum med et smil på læben. Lige som på skærmen er han velforberedt, underholdende og uhøjtidelig, hvilket resulterer i skarpe spørgsmål og en god dynamik, hvor både publikum og deltagerne bliver mødt i øjenhøjde og med et glimt i øjet.
Mirco Reimer-Elster deltager selvfølgelig gerne i planlægning og mødetilrettelæggelse forud for konferencer og lignende.
Book og kontakt Mirco Reimer-Elster
Hvis du har spørgsmål eller ønsker at booke et foredrag med Mirco Reimer-Elster, er du meget velkommen til at udfylde kontaktformularen under ”Kontakt”. Du får svar indenfor en hverdag.